Kassevogn, bio og masser af sommer
Det hele startede egentlig i foråret 1994. I Tisvilde. Med en kassevogn, et velegnet nabolokale til en biograf og en uortodoks blanding af gode folk, der var fælles om en god idé: at skabe et godt madsted, der både skulle rumme gæster i jeans og stråhat på en sommerdag og selskabet i lange kjoler og hvide skjorter til en fredag aften.På trods af alle odds og advarsler mod at drive en ambitiøs restaurant så "langt væk fra alting" (dvs. København), lykkes det at skabe et sted, med en uprætentiøs stemning men med prætentiøse forventninger til kvaliteten af tallerkenerne på bordet. Ti år i træk, oven i købet med vinteråbent! Det kunne kun lade sig gøre, fordi de lokale bakkede op om stedet, og gjorde det til deres sted. Nå ja, og så fordi vi serverede rigtig god mad.
Bistroen blev et sted man kunne bruge til hverdag og fest. Inklusive koncerter, dans og diverse kulturelle begivenheder. Der er lavet en underholdende dokumentar i bogform om miljøet i den periode: "Båven: historien fra 10 somre : Tisvilde Bio & Bistro /. redaktion: Jacob van Toornburg & Martin Kongstad."
Tisvildegrundopstillingen
Så da Jeppe Mühlhausen fra Hotel Alexandra, spurgte om Søren var interesseret i at overtage Brasserie Mühlhausen i 2006, fik han fat i Jon og Christian - "drengene" fra Tisvilde - og de tre dannede et partnerskab i bedste Bistro-pionerånd.
Mange af de folk du vil møde på Bistroen, har været med hele vejen fra Tisvilde. Det gælder både køkkenet, serveringen og opvasken bl.a.: Nicolaj, Jesper, Morten (Mand), (Thomas) Made, Annepigen, Stine (-Pigen), Adam, Ask, Sammy.
Provins med international udsigt
Noget af bistrostemningen, blandingen af god mad, personlig og uhøjtidelig atmosfære samt "optrin" af forskellig slags, vil vi gerne skabe i midt i hjertet København. Et lille stykke af det bedste fra provinsen blandet med en international udsigt.
