Gode venner

Vi har været i den gastronomiske branche i mange år, og har et stort netværk og samarbejde med leverandører, råvareproducenter og andre gode folk. Du kan møde nogle af dem herunder.

Hotel Alexandra

Hotel Alexandra er "vært" for Bistroen KBH og nærmeste nabo. Hotellet har 61 værelser og betjener et internationalt publikum, der også er med til at sætte sit præg på Bistroens atmosfære.

Humanic Group

"Teambuilding i København før eller efter middagen". Bistroen KBH og Humanic Group har lavet flere arrangementer sammen til gensidig fornøjelse, ikke mindst for vores gæster.


Kontra Kaffe

Vi får vores kaffe fra Kontra. KONTRA er et kafferisteri beliggende på Østerbro i København. KONTRA består af kafferisteri og detailbutik samt Copenhagen Coffee Academy, hvor både professionelle og private kan tilegne sig viden om kaffe. KONTRA sælger kaffe via egen detailbutik og engros til kvalitetsorienterede virksomheder, restauranter og cafeer.


Tukan Wine

Vi har i flere år samarbejdet med Tukan, som repræsenterer i dag eksklusivt og direkte flere kvalitetsvinhuse fra New Zealand, Australien, Sydafrika, Sydamerika, Californien og Italien - heraf nogle "Certified Organic Vineyard" (økologisk).

Vinens Verden

Vores anden "vinpartner" hedder Allan Nissen fra Vinens Verden. Vinmæssigt er Allan meget alsidig. Skal der noget ekstra godt i glasset er det ofte Louis Jadot's Bourgogner og Minervois vinene fra Michel Escandes super domaine, Borie de Maurel.

Hanstholm Fisk

Det siger de om dem selv: "Hanstholm Fisk og Skaldyr tilbyder råvarer af høj kvalitet gennem et bredt sortiment indenfor danske fisk og skaldyr, samt specialiteter fra udlandet. Vi skaber grundlaget for, at vore kunder kan tilbyde Deres gæster en kulinarisk oplevelse." Og det er ikke helt galt. Vi har brugt Hanstholm Fisk i mange år, vi kender dem, og ligeså vigtigt: de kender os, de ved hvad vi forlanger. Kig i øvrigt ind på deres web, de har et imponerende og brugbart mini-leksikon over danske og udenlanske fisk.

Jeppe Mühlhausen og Kirsten Leth

Jeppe og Kirsten driver Hotel Alexandra, der rummer Bistroen KBH. Det er de to der har indrettet og stået for det nye design, som restauranten blev tilført i 2005, inkl. de mange designermøbler, som Bistroens gæster nyder godt af. Jeppe og Kirsten driver Hotel Alexandra med en professionel varme, som man kun kan beundre.

Kurt Thyboe

Svigerfar til Søren, sandsynligvis bedre kendt som reporter, journalist, forfatter, tv-kommentator mm. Kurt er bosiddende i Barcelona, men kan forventes at dukke op i Bistroen KBH, fx med beretninger fra hans vedensomspændende oplevelser til en storyteller-aften. Hold øje med kalenderen under Optrin!

Henning "Fætter" Jørgensen

Kommunikationsmand, partner i kommunikationsbureauet Adnuvo°. Henning har blandt andet leveret vores webside, og har også været med ind over den del af kommunikationen, der har med det grafiske at gøre. Som Sørens fætter har Henning "leget med" i mange år.

Jens Jensen

Søren og Jens mødte hinanden på Krogerup Højskole i Humlebæk i 2002, hvor Jens, som viceforstander,  udviste den sunde dømmekraft at ansætte Søren som køkkenchef. Siden 2007 har Jens drevet sit eget firma, Retorisk Kommunikation, hvor han hjælper virksomheder med at lave bedre og mere overbevisende kommunikation. Jens har været idémand og tekstforfatter til disse sider på Bistroen-KBH.dk 

English