Om bistroen eller бы́стро
”Vinbrasserie Bistroen KBH” er det fulde navn på vores restaurant. Det er hele to franske ord og et dansk! Et brasserie er en café og en restaurant i ét. Ordet bistro stammer muligvis fra napoleonstidens russiske soldater ”бы́стро”, hvilket betyder "hurtigt". Under alle omstændigheder, er det steder, hvor man serverer veltilberedte og uprætentiøse måltider i fransk stil i en uhøjtidelig atmosfære.Så Bistroen er for folket, der gerne vil mødes og få en god madoplevelse på vej til teateret, biografen, eller for dem, der bare har lyst til at forkæle sig selv en smule. Uden at det skal ødelægge husholdningsbudgettet. Devisen er: hellere tage ud at spise et par gange om måneden, frem for at spare op i flere måneder.
Lokaler
- Café & Lounge: Dybe sofaer og pejs blandet med cafeborde, på hjørnet til H. C. Andersens Boulevard og Studiestræde. Plads til 50 gæster.
- Restauranten: Klassiske "bistrorøde" lædermøbler, med kig til gårdhaven og Studiestræde. Plads til 50-60 gæster. Restaurantafsnittet kan lukkes af til selskaber.
- Gårdhaven: I sommerhalvåret lukker vi op for gårdhaven. Den bliver brugt både som café og restaurant. Plads til ca. 40 gæster.
- Fortovscafé: Til dem som bare har lyst til et godt glas vin på vejen eller en kold øl.
- WiFi / Hotspot: fra alle vores lokaler er der gratis, trådløs adgang til internet.